Otterup Skytteforening deltager i en masse konkurrencer på pistol, og der er stor mulighed for at komme ud og mød andre pistolskytter fra hele landet. Konkurrencerne foregår både individuelt og på hold.
Hvis du kan genkende dig selv i det følgende, bør du overveje pistolskydning:
- Du kan lide at udfordre dig selv koncentrationsmæssigt i en sport hvor man både kan kæmpe individuelt og på hold.
- Du ønsker at udvikle dine evner til at koncentrere dig, holde fokus mentalt og arbejde med din balanceevne.
- Du kan lide at bevæge dig rundt i naturen og nyde holdfællesskabet på en tur rundt i skydeterrænet ved terrænskydning
- Skydningen foregår i klasser efter skydefærdighed – så også nybegyndere har en chance.
Facts om pistolskydning:
- Pistolskydninger har mange elementer kombineret i samme programmer, præcision, hurtigskydning samt faldmål.
- Pistolskydning er meget nuanceret. Her anvendes mange våbentyper fra luftvåben til grovvåben der kan ramme mål på over 100 meters afstand, alle i mange forskellige modeller.
- Der skydes ikke kun på traditionelle papskiver, men også på bevægelige mål og faldmål (á la skiskydning)
- Der er rig mulighed for at møde nye mennesker i foreningerne og ved stævnerne, deltage i træningsprojekter og når du bliver god – mulighed for at komme på landsholdet og dermed komme ud at se verden.