Om os

Otterup Skytteforening er en af landets ældste skytteforeninger, der igennem årene har leveret mange gode skytter og resultater. Vi har fysisk tilstede i Otterup på Nordfyn.

Vi hører under DGI Skydning som tidligere hed DDS, De Danske Skytteforeninger.

Skydning er en sport for alle uanset niveau. Lige fra den meget seriøse sportsudøver til en familie hyggesport. Man kan nøjes med at træne og hygge sig i foreningen, eller også deltage i stævner hvor man konkurrerer mod andre på samme niveau som en selv.

Skydesporten er hovedsageligt en individuel sportsgren hvor din største konkurrent er dig selv, da det kun er dine egne forventninger og målsætninger der tæller. I vores klublokaler er der rig mulighed for at lære alle de andre medlemmer at kende, over en kop kaffe eller en sodavand.

Hos Otterup Skytteforening har du mulighed for at prøve både riffelskydning og pistolskydning. Foreningen råder også over nogle luftgeværer.

Skydning kræver ikke noget dyrt udstyr, da foreningen har det nødvendige udstyr der kræves for at skyde, som gratis kan benyttes.
Skydning kræver meget koncentration og ro. Det har også vist sig at
skydning er en god træning her af, og at det især gavner børns koncentration og indlæringsevne i skolen.
Så endnu en gang velkommen til en sport i centrum for hele familien.